Person:Gabriel Milan (2)

Watchers
Gabriel Milan
  1. Gabriel Milan1631 - 1689
  1. Felix MilanBef 1658 - Aft 1689
  2. Frantz Ferdinand Milan1658 - Aft 1687
m. Abt 1676
  1. Charlotta Isabella Milan - Abt 1685
  2. Christian Ulrich Milan
  3. Carl Friderich MilanAbt 1676 - 1738
  4. Conrad Adam MilanBet 1676 & 1684 - 1684
  5. Unknown child Milan1686 - Bef 1687
Facts and Events
Name Gabriel Milan
Alt Name Don Franco de Tebary Cordova
Alt Name Gabriel Milao
Gender Male
Birth? 1631 Spain or Portugal
Marriage to _____ de Castro, female
Marriage Abt 1676 to Juliana Regina von Breitenbach
Occupation? Governor of the Danish Westindies
Death[1] 26 Mar 1689 Nytorv, København, DenmarkY beheading

The Danish Factor was a consular commercial officer. They were also able to trade on their own account and had a banking function. It seems that Milan gave cash to another trader in Amsterdam on a bill of exchange for what then turned out to be a contested transaction. He was unable to resell the paper at a profit due to the cloud.

Gabriel Milan was known for his services as a reciever of goods "fence" to the pirates while Governor of St. Thomas. At one point of his tenure his  second wife was taken by the British at Tortola in lieu of debt. His answer to them was to send over his children to Tortola as well. Having to take care of the whole brood of the young Milans exhausted the British. They told Milan that they would forget the debt for the time being if he would take them back. He did.
I believe that one or more of his children moved back to the islands

after his trial and that there are still descendants among the Virgin Islanders and Puerto Ricans.

Milan, Gabriel, o. 1631-1689, Gouvernør paa St. Thomas, tilhørte en jødisk Slægt Milan eller Milano, hvoraf flere Medlemmer have været bosatte i Hamborg. Efter hans egen Beretning havde han først været militær og tjent under Mazarin. I Forbindelse med Danmark kom han først 1667, da han var Kjøbmand i Amsterdam og blev Bankier for Prins Jørgen paa dennes Udenlandsrejse 1667 -70. Griffenfeld brugte ham meget ofte i de følgende Aar til at besørge Indkjøb af Juveler til Dronningen og Kunstsager og Kuriosa til Kongen. Det er vistnok ogsaa væsentlig ved Griffenfelds Hjælp, at han 1668 blev udnævnt til dansk Faktor i Amsterdam og 1671 til Generalfaktor. Som saadan skulde han sende politiske Nyheder hjem, men hans væsentligste Virksomhed var dog som hidtil af finansiel Natur. Han forstrakte Gesandterne i Udlandet med Penge, besørgede Indkjøb til Rigets høje Embedsmænd og kom herved til at spille en ikke ringe Rolle. 1672 fik han tillige Forsendelsen af de danske Breve ved det nederlandske Postvæsen overdraget. Hans Held varede dog ikke længe. Han synes at have tillagt sig selv-lovlig stor Betydning og kom snart i et meget skjævt Forhold til den danske Legation i Haag. Samtidig forværredes hans Pengeforhold i høj Grad, da han stadig maatte staa i Forskud for Kronen for betydelige Summer. Særlig galt blev det, da hans Svoger Josva Abensur, med hvis Penge han havde opereret, døde. 1678 rejste han til Kjøbenhavn for ved sin personlige Nærværelse at faa nogle af sine Fordringer inddrevne. Dermed gik det dog langsomt, og M. led med sin Familie stor Nød i de følgende Aar, i hvilke han opholdt sig dels i Gluckstadt, dels i Kjøbenhavn. En gunstigere Tid syntes at skulle oprinde for ham, da han 1684 udnævntes til Gouvernør paa St. Thomas, men hans Styrelse her blev en fuldstændig Skandale. Forgængeren i Embedet, A. Esmit (IV, 599), som han havde faaet Ordre til at sende hjem, kastede han i Steden for i Fængsel for at presse nogle Penge ud af ham, og over for Befolkningen optraadte han i høj Grad tyrannisk. Til sidst bleve Klagerne over ham saa stærke, at Kompagniet 1686 sendte en Kommissær over for at hente ham hjem. M., der nu synes helt at have tabt Ligevægten, vilde først sætte sig til Modværge, men da Planterne paa Øen gjorde fælles Sag med den udsendte Kommissær, maatte han overgive sig. Efter sin Hjemkomst blev M. med Familie anbragt i Citadellet, og der nedsattes en Kommission til at paakjende Klagerne mod ham. Denne dømte ham 1687 til Fortabelse af Ære, Liv og Gods, hvilken Dom fæstedes af Højesteret 1689. 26. Marts 1689 henrettedes M. paa Nytorv i Kjøbenhavn. - Han var først gift med en Datter af Lægen Benjamin Mussaphia og efter hendes Død med en Enke,. Juliane Regina v. Breitenbach, der overlevede ham.

According to himself, he used the name Gabriel Milan because of bad fortune.

"Deres Majestæt!

Om end den stærkeste Tålmodighed svækkes med Alderen, saa meget mere som man lider er uskyldigt, saa har hverken min hele Elendighed eller alle mine Ulykker eller den ynkværdigste Tilstand, hvori jeg befinder mig med min Kone og mine stakkels 13 børn, været i Stand til at svække min udholdenhed.. Men nu ser jeg, at nogle i deres ondskab ikke kan taale den troskab, med hvilken jeg altid underdanigst har virket i Deres Majestæts og hele det kongelige Hus's Tjeneste; de benytter sig af min ulykke,da jeg ikke har den Naade som de personligt at kunne tale med Deres Majestæt, og da jeg som fremmed har mistet de fleste af mine Venner ved dette Hof, har jeg ingen, som protegerer mig (hvad der er almindeligt for Folk, som man ser prisgivet af deres Herrer som jeg); de kan ikke se, at jeg paa nogen Maade havde gjort min pligt; de søger og opdigter, for at skade mig, Bagateller, som ikke desmindre skader min anseelse og min Ære, for hvilken jeg vilde miste 1000 Liv, om jeg havde dem. Dette bringer mig til den yderste Fortvivlelse og tvinger mig til at lade Deres Majestæt det vide. Jeg har nemlig en Søn paa 25 Aar ved navn Ferdinand Milan, som hverken mangler Mod,langt mindre militær kundskab; Han har som frivillig gjort nogle Felttog i Holland og har lært Befæstningskunst og Vaabenlære (Fyrværkeri) i henved 2 Aar af Oberstløjtnant Kregel; desuden har han gjort Tjeneste i Sverrige, uden mit Vidende, som Løjtnant i et Dragonkompagni i Oberst Schutz's Regiment. Hr. Feltmarskal Løjtnat Wedet har underrettet mig derom og samtidigt sagt mig, at jeg skulde faa min nævnte Søn til at forlade den svenske Tjeneste, og at han ville give ham den første ledige Plads i sit Regiment. Jeg har straks tvunget min Søn til at tilbagegive sit (Officers-) Patent til nævnte Oberst Schultz.....og lade sig antage i Deres Majestæts Tjeneste. To Aar herefter har hans Højhed ExellencenHr. Gyldenløve haft den Godhed at give min Søn Ordre til at rejse til Norge for at overtage den første ledige Fane. I otte måneder har han været i Deres Majestæts Tjeneste i Scheen, i Oberst i Arnolds Kompagni som Reservefændrik med Underofficersgage. Da der endelig blev en Fændrikplads ledig i Majorens Kompagni i Oberst Edekings Regiment, saa gav Hans Højhed Excellensen skriftlig Ordre, egenhændigt underskrivet til Generalauditør Lemfort til at lade udfærdige Bestalling for nævnte stilling til min Søn. Men i Stedet for at gøre dette har denne Lemfort tilbagesendt Ordren til Hs. Højh. Exc., idet han sagde, at Hr. Krigssekretær og Krigsraad Harbo havde sagt ham, at Deres Majestæt ikke vilde give sit Samtykke dertil, idet Deres Majestæt skulle have spurgt, om der var Mangel paa Folk at give denne Stilling til? Om det var nødvendigt at give den til en Jøde? Deres Majestæt! Jeg kan ikke faa mig selv til at tro, at saadanne Ord er udgaaet af Munden paa en Konge saa stor og retfærdig som Deres Majestæt, da min Søn er saa god en Kristen som nogen i Verden, og jeg ikke blot en født Kristen, men af et Blod saa purt, rent og ædelt, saa at ingen anden Familie i Spanien (uden for det Kgl. Hus) kan sige at være bedre end jeg, hvad jeg er parat til at forsvare til den sidste Draabe Blod i mine Aarer, og hvad jer tilbyder at bevise og godtgøre, hvis det skulle behage Deres Majestæt at befale mig det, saavelsom underdanigst at røbe de lovlige Grunde, som hidtil har tvunget mig til at skjule mit sande Navn og min Familie. Forøvrigt er min Søn i Deres Majestæts Tjeneste og er i Stand til vedblivende at være det; Hs. Højhed Excell. har valgt ham til den ledige Fændrikpost i Majorens Komp. i Oberst Edekings Regiment; jeg beder derfor underdanigst Deres Majestæt, at det maa behage Dem at vise mig den Naade at befale Hr.Harbo, at han ufortøvet udfærdiger Bestalling for min Søn, Ferdinand Milan, i Overenssstemmelse med Hs. Højhed Exell.s Ordre. Forventende denne Naade af Deres Majestæts kongelige Retfærdighed og Godhed forbliver jeg bestandig til min sidste Stund med usvigelig Respekt, Underdanighed og nidkærhed Deres   Majestæts underdanigste, lydigste, mest hengivne Tjener Don Franco de Tebary Cordova, nu paa Grund af min Ulykke.

København den 23. Marts 1683

G. Milan"

References
  1. H. C. Terslin. Guvernør over Dansk Vestindien Gabriel Milan og hans Efterkommere i Danmark. (N.P. Thysens Bogtrykkeri).
  2.   H. C. Terslin. Guvernør over Dansk Vestindien Gabriel Milan og hans Efterkommere i Danmark. (N.P. Thysens Bogtrykkeri).
  3.   Dansk Biografisk Leksikon.
  4.   Heymann Family.