Person:Christian Bræstrup (1)

Bræstrup, Christian Jacob Cosmus, 1789-1870, Politidirektør i Kjøbenhavn. Han var en Søn af Dr. med. Tycho B. og Inger Kirstine f. Høyer og fødtes i Kjøbenhavn 26. Dec. 1789. Dimitteret 1806 fra Vordingborg Latinskole af den lærde Rektor Stoud, blev han allerede i en Alder af 19 Aar juridisk Kandidat. Foruden sine juridiske Studier havde han ivrig lagt sig efter levende Sprog, for hvilke han besad et særligt Talent, og dette Studium fortsatte han ogsaa i sine modnere Aar, saa at han ofte forbavsede Landsmænd og fremmede ved sine omfattende Kundskaber paa dette Felt. Sin Embedsbane begyndte han i Kancelliet, men blev allerede i 1810 Avditør ved slesvigske Infanteriregiment, og i 1813 fulgte han med dette til Holsten. Hensigten var, at Regimentet skulde slutte sig til det Armékorps, som skulde operere i Forbindelse med Russerne under General Tettenborn, men de politiske Begivenheder medførte, at det gik ind under det 13. franske Armékorps, der anførtes af Marechal Davout, Hertug af Eckmühl. Det var for denne Tjeneste under de franske Faner, at B. mange Aar senere fik den af Napoleon III indstiftede St. Helena Medaille. Efter den franske Episode laa Regimentet i 2 Aar i Tyskland som Del af <<Auxiliærkorpset>> under Generallieutenant Kardorff og Prins Frederik af Hessen. B. blev Overavditør 1818, men indtraadte i Nov. 1821 som Assessor i Kjøbenhavns Politiret og hermed begyndte den Virksomhed, som skulde udfylde næsten hele Resten af hans Liv. Allerede i Marts 1823 blev han Vicepolitidirektør under Kjerulff som Chef, i 1833 Politidirektør og Justitiarius i Politiretten, og efter at Forordningen af 28. Febr. 1845 havde organiseret Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret, gik han over til udelukkende at lede Hovedstadens exekutive Politi, kort efter med Titel af dets Chef. I Forhold til tidligere Tilstande repræsenterede B. som Politimand Fremskridtet, men han tilhørte dog endnu den gamle Skole af Embedsmænd, som vare udviklede under Enevældens bureaukratiske Opfattelse af Staten og Undersaatterne, og saaledes som det hele Politi var organiseret, som det rekruteredes og lønnedes, kunde det ikke løse den Opgave, som vor Tids Opfattelse stiller til Vogterne af den lovlige Orden og Sikkerhed. Mangfoldige Uskikke havde vundet Alderstids Hævd og lode sig ikke længere udrydde; Myndigheden hvilede ikke paa Borgernes Tillid, men paa Magt, ofte en brutal Magt, og den normale Tilstand imellem Politi og Befolkning var Krig, naar ikke Fred eller Vaabenstilstand kjøbtes ved Tribut til Fjenden. Værst af alt var det, at Politiet efter det daværende Regeringssystem benyttedes som en politisk Institution, og de uheldige Virkninger heraf traadte navnlig stærkt frem under Christian VIII, da den vaagnende Opposition medførte hidtil ukjendte Bevægelser. B. var ikke alene en dygtig og nidkjær Politimand, et administrativt Talent, men tillige en overordentlig human Mand; utallige ere de Lejligheder, hvor han har ladet Humanitetshensyn raade i Steden for den strænge Ret, og mangfoldige Familier skylde hans Hensynsfuldhed stor Taknemmelighed; det var maaske endog en ikke uberettiget Anke imod ham, at han stundum gik for vidt i sin Mildhed, og det kunde ikke undgaas, at man bag mange af hans Handlinger vilde se rent personlige Hensyn eller en Lydighed imod Frimurerbaandet, da det vidstes, at han indtog en høj Rang i dette hemmelige Samfund saa vel som i det dermed forbundne Selskab <<Kjæden>>. At han ikke manglede Blik for Nødvendigheden af under de nye Samfundstilstande at bryde med det gamle Politisystem og skabe en hel ny Organisation, viste han paa en utvetydig Maade ved det Forslag til en ny Ordning af Kjøbenhavns Politi, som han 11. April 1857 indgav til Justitsministeriet, og hvori han lige saa klart som træffende fremstillede Politiets Opgave uden at lade sig afholde ved, at han derved brød Staven over hele det System, han saa længe havde maattet følge. Til at drøfte dette Forslag nedsattes i Juni 1857 under hans Forsæde en Kommission (Vicepolitidirektør v. Osten, Etatsraad Mollerup, Borgmester Linnemann og Grosserer Moritz G. Melchior), som allerede i Nov. s. A. afgav sin Betænkning, men Lovgivningsmagten forhastede sig ikke, og først 11. Febr. 1863 udkom Loven om Kjøbenhavns Politis Omordning, der traadte i Kraft 1. Juli s. A. B. var da 74 Aar gammel, for højt oppe i Aarene til at kunne gjennemføre det nye System, efter at han hele sit Liv igjennem havde været knyttet til et helt forskjelligt; han afskedigedes derfor i 1863, men ligesom han fra sin vanskelige Stilling medbragte alles Højagtelse og sine undergivnes varme Hengivenhed, saaledes modtog han ogsaa Regeringens Anerkjendelse ved Udnævnelsen til Gehejmekonferensraad; Storkorset havde han allerede siden 1860.

I Juni 1863 havde Kong Frederik VII givet sit Samtykke til, at Prins Vilhelm af Danmark under Navnet Georg I modtog Valget til Hellenernes Konge, og den græske Deputation forlod Kjøbenhavn, efter kort Tids Forløb fulgt af den unge Monark med Grev Sponneck som privat Formynder og Raadgiver; det blev anset for passende, at Danmark var repræsenteret i Athen ved hans Regeringstiltrædelse, og B. blev i den Anledning sendt i en overordentlig Mission til Grækenland. Aaret efter blev den endnu trods sin høje Alder kraftige og virkelystne Mand udnævnt til Overpræsident i Kjøbenhavn, og til denne Stilling vendte han ogsaa tilbage, efter at han fra April til Nov. 1865 havde været Justits- og en kort Tid tillige midlertidig Kultusminister. Han døde 11. Juli 1870. Hans Hustru var Christiane Erasmine f. Lassen, en Datter af Konferensraad C. L. L.

Illustr. Tid. 16. Dec. 1860. E. Collin, Fremragende danske Frimurere I.

C. St. A. Bille.

1.   H. C. Terslin. Guvernør over Dansk Vestindien Gabriel Milan og hans Efterkommere i Danmark. (N.P. Thysens Bogtrykkeri).
2.   Dansk Biografisk Leksikon.