Person:Andreas Casse (1)

Casse, Andreas Lorentz, 1803-86, Jurist og Politiker, var en Søn af Glarmester Peter C. og Marie f. Schou og fødtes i Kjøbenhavn 1. April 1803. Han dimitteredes 1820 fra det v. Westenske Institut og blev allerede 4 Aar efter juridisk Kandidat. Samtidig med at han manuducerede til latinsk- og dansk-juridisk Examen - en Virksomhed, som han fortsatte gjennem en Aarrække -, arbejdede han i Kancelliet og blev her i 1830 Kancellist, i 1834 Kancellisekretær. I Marts 1835 disputerede han for Licentiat- og i Juni 1840 for Doktorgraden, hvortil her kan føjes, at han fra 1852 var Docent i Kirkeret ved Pastoralseminariet og i 1854 fik Sæde i den da nedsatte Kirkekommission (lige saa 1868). Fra Administrationen gik han over til Domstolene, først i 1838 som Assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten og derpaa i 1845 i den nylig stiftede Kriminal- og Politiret, til hvilken han antoges at være valgt i Forventningen om, at han vilde optræde med Strænghed imod politiske og Presseforseelser. Hvis han under Enevoldsregeringen maatte have været mindre vel stemt imod de vaagnende Frihedsrørelser, forandrede dette sig i alt Fald efter Grundlovens Indførelse; allérede i Okt. 1851 stillede han sig ved et Suppleringsvalg i Kjøbenhavns 2. Valgkreds, hvor han til Modstandere havde Alfred Hage og Blixen-Finecke, hvilken sidste sejrede og dermed for første Gang traadte ind i det aktive politiske Liv. Ved de almindelige Folketingsvalg Aaret efter valgtes C. imidlertid NN imod C. V. Rimestad NN i Hovedstadens 7. Kreds, og ihvorvel han i 1854, under Ministeriet Ørsteds hensynsløse Fremfærd imod Embedsmænd af ikke rent ministeriel Farve, nedlagde sit Mandat, vendte han dog siden (1861) tilbage til denne Kreds, som han vedblev at repræsentere i Folketinget lige til Valgene i 1881, da han, næppe ganske efter eget Ønske, foranledigedes til at træde tilbage og afløstes af Grosserer Christoffer Hage. I Marts 1854 var han fra sin Dommerstilling atter gaaet over i Administrationen, i det han udnævntes til Borgmester i Kjøbenhavn, hvad der den Gang var et kongeligt Embede, og han sad saaledes i Magistraten paa den Tid, da de store kommunale Arbejder ved Vand- og Gasvæsenet udførtes. 2 Aar efter skiftede han atter og blev Justitiarius i Landsoverretten, 1858 tillige extraordinær Assessor i Højesteret. I 1860 indtraadte han efter Simony, der blev Stiftamtmand over Sjællands Stift, i Halls Ministerium som Justitsminister, og det faldt i hans Lod i denne Stilling at gjennemføre ikke faa vigtige Love (bl. a. Stempelloven, Lovene om Sø- og Handelsretten og om Fuldbyrdelse af svenske Domme i Danmark, alle af 19. Febr. 1861, Lovene af 11. Febr. 1863 om offentlige Politisagers Behandling og om Omordningen af Kjøbenhavns Politi m. fl.), hvorimod hans Lovforslag om Nævningers Indførelse ikke naaede gjennem Rigsdagen. C. indgav ligesom alle de øvrige Medlemmer af Halls Ministerium sin Demission i Dec. 1863, men gik dog over i det Nytaarsaften af Monrad dannede Ministerium, med hvilket han aftraadte i Juli 1864. Efter den Tid var hans politiske Virksomhed indskrænket til Folketinget.

Som Politiker efter 1848 maa C. regnes med til det nationalliberale Parti. Selv om han i nogle Henseender maatte have haft en afvigende Opfattelse, traadte denne i alt Fald ikke frem, og som Medlem af Halls Ministerium sluttede han sig fuldt og uforbeholdent til dettes Politik. I Monrads Kabinet sad han væsentlig kun som Fagminister og var, som flere af hans Kolleger, ikke indviet i Premierministerens inderste Tanker ud over, hvad der nødvendig maatte forelægges i Gehejmestatsraadet. Exempelvis kan nævnes, at Tilbagetoget fra Danevirke i Febr. 1864 kom ham, Medlem af selve Regeringen, ikke mindre overraskende og sønderknusende end alle andre; han erfarede først Efterretningen i Rigsdagslokalet paa Christiansborg, og han, den ellers saa rolige og selvbeherskede Mand, blev saa bevæget, at han hulkede som et Barn. Den højeste Grad af Ro var netop det mest ejendommelige ved C. som parlamentarisk Personlighed. Med en utrættelig Taalmodighed, med en uforstyrrelig Hensynken i sig selv, uden at forandre en Mine i sit Ansigt, der var stift som en Maske, eller gjøre en Bevægelse kunde han Time efter Time følge de vidtløftigste og mest udsvævende Forhandlinger i Folketinget; aldrig gjorde han et Notat, aldrig raadførte han sig med det foreliggende Lovforslags Paragrafer eller Motiver, men naar han saa, langsomt og besværlig, rejste sig for at tage Ordet, viste han sig ikke blot fuldkommen kapitelfast i selve de udførligste, mest komplicerede Lovforslag, men havde tillige i sin mærkelige Hukommelse bevaret ethvert væsentligt Punkt af Debatten, ordnet sine Argumenter saa klart og følgerigtig, at hans Foredrag, hvad enten de løde fra Ministerbænken eller fra hans Plads i Salen, altid sikkert og eftertrykkelig hævdede hans Standpunkt og ydede virkelige, gedigne Bidrag til Sagens Belysning. Formen i hans Taler var ikke blot logisk og tydelig, men stundum virkelig veltalende, og for at gjøre Veltalenhedens fulde Indtryk manglede der kun noget større Liv og Varme, en kraftigere Accentueren i Foredraget. Dette kom kun frem en ganske enkelt Gang, naar Harmen over et uretfærdigt Angreb opildnede ham. Den paapegede Ejendommelighed hos C. som Parlamentariker hængte nøje sammen med, eller var vel den direkte Følge af, hans yderst svage Syn, der i de senere Aar blev til næsten fuldstændig Blindhed, og hertil kom endda en ved et uheldigt Fald foraarsaget legemlig Svaghed. Desto beundringsværdigere var den ihærdige Flid, hvormed han trods disse Hindringer røgtede sit Hverv, og den sjældne Aandskraft, hvormed han erstattede Hukommelsens ydre Hjælpemidler.

C. havde 17. Sept. 1830 ægtet Severine Andrea Engelbreth, f. 15. Nov. 1805, Datter af Jubellæreren Konsistorialraad, Dr. theol. E. i Lyderslev. Han var i 1850 bleven Justitsraad, i 1854 Etatsraad og blev ved sin Afgang som Minister Kommandør af Danebrog. Han døde paa Frederiksberg 22. Nov. 1886.

F. Barfod, Dansk Rigsdags-Kal., 1856. Erslew, Forf. Lex.

C. St. A. Bille.

NN Casse besad Interesse for og en utvivlsom Evne til retsvidenskabelig Forskning, men hans praktiske Virksomhed levnede ham ikke Tid dertil. I hans yngre Aar fremkom der fra ham foruden hans akademiske Arbejder, <<De auctoribus delictorum psychologicis>> og <<De damno ab animalibus dato>>, af hvilke det førstnævnte findes i Oversættelse og forkortet i <<Jurid. Tidsskr.>> XXVI, nogle mindre Afhandlinger, væsentligst af kriminalistisk Indhold, i det af ham udgivne <<Nyt juridisk Tidsskrift>> (1842-45). Sammen med Kolderup-Rosenvinge og P. G. Bang var han Udgiver af <<Jurid. Tidsskrift>> XXXIV-VII. Han nød Anseelse som en samvittighedsfuld og skarpsindig Dommer.

Had a son, Peter Frederik Engelbreth Casse (13 NOV 1837 - 1920), who started A/S Investor. It is now the law firm Fabritius Tengnagel & Heine.

1.   H. C. Terslin. Guvernør over Dansk Vestindien Gabriel Milan og hans Efterkommere i Danmark. (N.P. Thysens Bogtrykkeri).
2.   Dansk Biografisk Leksikon.