Person:Marie Schou (1)

Har nedskrevet en beskrivelse af miljøet i barndomsbyen Sæby: "Jeg er Datter af forlængst afdøde Uhrmager Schou og Hustru født Bruun i Sæby. Min Far var barnefødt i Sæby, hans Far var Skomager og mine Forældre boede i Sæby i 24 Aar til min Fars Død. Sæby er en lille idyllisk By ved Kattegat. I min Barndom var der c. 2000 Indbyggere. Mit Barndomshjem laa paa Torvet lige over for Hotel Harmonien, Huset tilhørte min Onkel Buntmager Jørgensen og ejes nu af hans Søns Enke Fru Julie Jørgensen. I den Ende, der vendte mod Torvet, var der Buntmagerforretning, og i den anden havde min Far sin Uhrmager og Guldsmedebutik med Værksted lige ved Butikken. I Lejligheden var der først den fine Stue, som kun blev brugt ved selskabelige Lejligheder, der var pænt tapetseret, blaa polstrede Møbler, rundt poleret Bord med Bordtæppe af Plys derover en broderet Lysedug med fransk Broderi, over Bordet en Hængelampe, der kunde trækkes op og ned, det var Petroleumslampe med en Spreder i og et stort Lampeglas, og gav et udmærket Lys - over Bordet. Der var Brysler-Tæppe paa Gulvet og lange hvide stive Gardiner, tætte. I Vinduerne var Porcellænsurtepotteskjulere og Rullegardinerne var af Lærred, der var imprægneret og paamalet Billeder af Slotte og Landskaber. Der var en stor Kakkelovn, som skulde pudses. Paa Væggene var Litografier bl.a. af Otto Bache: Heste udenfor en Kro. Og et Billede af "Redningsbaadene sættes ud" fra Thingvallas Forlis i Atlanterhavet. Der var også i Stuen et taffelformet Klaver af Marshall Fabrikat med spinkle Toner, Strengene laa vandret i Kassen. I Stuen bagved var den daglige Opholdsstue, der var 2 2-Fags Vinduer, men de var ikke til at lukke op kun en lille Rude foroven blev lukket op til Luftfornyelse. Under Vinduerne stod en Slagbænk af Træ, den blev om Natten trukket ud og redt op til 2 af Børnene. I Bunden var Halm derover et uldent Dynevaar, saa Lagen Pude og Overlagen samt Dyne. Det hele blev stuvet sammen om Dagen. Foran Bænken et langt Bord og udenfor svenske Træstole, jeg tror man kunde faa saadan en Stol for et Par Kroner. Dette var det daglige Opholdsrum, her snurrede Symaskinen og her legede Børnene. Gulvet var ferniseret og blev vadsket hver Dag. Der var ogsaa en Kommode, hvor det Linned, der tiest skulde i Brug blev gemt. og en amerikansk Rokke - Gyngestol, der var Fars Plads naar han kom ind i Mørkningen. Saa var der et langt smalt Sovekammer med 2 Dobbeltsenge, der stod i forlængelse af hinanden - i den ene sov Far og Mor, i den anden 2-3 af de mindste Børn. Der var ingen Varme, men om Vinteren blev Døren lukket op fra Stuen for at lune Luften. Ude i Baggangen, hvor der var Murstensgulv, førte en Trappe op til Loftet med en Lem til at lukke i. Der var et Par Gavlværelser til de ældste Børn. Ingen Kakkelovn, men Senge med gode solide Dyner. I Sidehuset Køkkenet: Murstensgulv med et aabent Afløb til Rendestenen, saa man kunde skrubbe Gulvet, Komfur hvor der blev fyret med Tørv og Kul, Koks var der aldrig Tale om, men store Klumper Kul, som blev slaaet i Stykker med en Hammer. Der var Pumpe i Gaarden, og Spildevandet løb i Rendestenen ud paa Gaden, der var Brætter over Rendestenene saa man kunde komme ind til de forskellige Husefra Gaden. Ude i Gaarden var "Lokum" eller "det lille Hus". Det bestod af en mægtig Kasse med 2 Huller, hvortil var Laag. Bagsiden var med Hængsler, som udefra kunde løftes op og Indholdet blev skovlet op i Trillebøre og kørt væk af en Mand og Kone som var ansat dertil. Han hed "Pot Johannes" og rangerede nederst paa Samfundsstigen. Hver Lørdag blev "Huset" skuret og Avispapir klippet i passende Firkanter hængt op til Ugens Brug. Min Far stod først op; vadskede sig og gik Morgentur ud af Byen ad Frederikshavn med sin gode Ven Boghandler Thomsen. Naar han kom hjem var Mor oppe og Kaffen med Franskbrød paa Bordet. Vi Børn fik Rugbrød og Franskbrød lagt sammen til kogt Mælk. Margarine blev ikke spist i ordentlige Familier. Vi blev vadsket paa Hoved, Hals, Hænder og Fødder om Aftenen før vi gik i Seng, og hver Lørdag Aften kom vi i en stor Balje Vand og blev rigtig skrubbet, Haaret blev jævnlig vadsket. Pigerne havde lange tykke Fletninger og aldrig har vi haft Utøj i Haaret, det var ellers almindeligt dengang, men blev betragtet som en Skam. Tandbørster ejede vi ikke. Jeg husker engang, jeg skulde have en Tand trukket ud. Lægen gik hen til et Hjørneskab, hvor han opbevarede sine Bøsser, tog en Knibtang op af en aflang Kurv, og hev Tanden ud under frygtelige Vræl, der var ikke noget med Desinfektion. Den blev lagt ned til næste Mand.

Paaklædning. Alt Tøj til Børnene blev syet hjemme. Inderst en hjemmestrikket Uldtrøje saa en Chemise af Lærred med broderede Tunger for Hals og Ærmer. Saa et Livstykke af rødt Flonel med Knapper til Elastikker til de lange sorte eller brune Strømper et Par Benklæder uldne strikkede og om Sommeren Lærreds med broderede Flæser, et uldent Underskørt og en Kjole, om Sommeren af Bomuldstøj til Søndags prikket Moll om Vinteren uldent. Vi havde en Kjole til daglig, en til Søndag og en til Fest. Drengene havde hvide Skjorter med korte eller lange Ærmer, Bukser og Trøje syet af Fars gamle Jakker. Nattøj var en kort Trøje af Bomuldstøj og foret med Flonel. Den daglige Fodbeklædning var Træsko, franske med røde Kanter et Par Snørestøvler til Søndagsbrug og hjemmelavede Kludesko til Indebrug. Mor havde en Tjenestepige til 8-10 Kr om Maaneden. Vi var 9 Børn og alt Tøj blev syet hjemme. En Vadskekone fik 1 Kr om Dagen. Tøjet blev vadsket rent i grøn Sæbe og Soda og til sidst kogt. Der var kun Vadskebræt og ingen Maskine. Og al den Strygning bagefter. Der var en Strygeovn med Plads til 6 Jern derpaa og indeni blev fyret med Kul. Rullen var et frygteligt Apparat, den stod paa Loftet. Der var 2 Rullestakke og over dem en Kasse fyldt med Kampesten der blev trukket frem og tilbage og skulde vippes op mod Maven naar der skulle skiftes. 3 Mand skulde til for at rulle. Alt Arbejde i Huset blev gjort af Kvinderne. Der blev samlet uldne strikkede Klude og indsendt til Baks Klædefabrik i Hjørring, Resultatet kom tilbage som en stor Rulle fint Hvergarn som blev syet til Kjoler og Overtøj. Jeg husker en rød Dragt med tilsvarende Trøje en fin Spadseredragt. Støvlerne var lavet paa lige Læst altsaa højre og venstre Fod ens. Jeg husker, da vi fik Støvler over skæv Læst, et stort Fremskridt. Blanksværte var et firkantet Stykke (jeg ved ikke hvad det var lavet af) som blev blødgjort med Spyt og smurt paa Fodtøjet, det var et Hesteslid at pudse det, men saa holdt det ogsaa, Læderet var stift og haardt som Hestelæder.

Maaltider. Efter Morgenmaden blev de store Børn sendt i Skole og Forberedelserne til Middagen tog sin Begyndelse. Vi fik 2 Retter Mad - Grød-Vælling og bagefter Kød-Fisk med Kartofler og Sauce. Af Grøntsager kun Grønkaal, Hvidkaal og Gulerødder til Suppe. Men Vildt fik vi tit. Og altid Gaasesteg til Jul og Mortensaften. Far skar Stegen for med en vældig Forskærerkniv og Gaffel. Vi fik sommetider Rombudding til Højtider. Der var Dug paa Bordet, men de smaa Børn spiste for sig ved Voksdug og fik først Lov at komme til det store Bord, naar de kunde sidde ordentligt. Der blev ogsaa drukket Eftermiddagskaffe af de Voksne, Børnene fik en sammenlagt Melmad. Middagen var Kl 12 og Aftensmad Kl 6 med Brød Ost Paalæg og The. Naar Børnene kom fra Skole fik de Lov at lege til Kl 5, om Sommeren ved Havet eller i Skoven, om Vinteren paa Skøjter paa Aaen eller med Slæder. Efter Lektielæsning og Aftensmad blev de puttet i Seng, der skulde være Ro om Aftenen. Far kom sommetider ind i Mørkningen, tog sin Violin og spillede gamle Sange og Salmer og Fantasier han selv lavede. Jeg husker: De hellig tre Konger saa hjertensglad. I denne søde Juletid ellers Udi Kampen de Riddermænd drage. Fuglen sit øje lukker. Ved Vintertid, naar Skoven staar med Rimfrost i de dunkle Lokker. Om Aftenen læstes der, Far købte Bøger: Rejsebeskrivelser for Eks. Stanleys Rejser, Livingstones Rejser, Bøger om Astronomi og for os Børn Chr Eriksens Subskriptioner paa Coopers Romaner, Robinson Kruse, Onkel Toms Hytte og alt blev slugt. Man levede i konstant Boghunger. Om Vinteren skulde de Voksne sommetider paa Besøg hos Venner til en Kop Kaffe. Om Sommeren en Spadseretur ved Havet eller i Skoven, den dejlige Bøgeskov med Aaen der løber igennem den.

Søndagen. Vi skulde først have Morgenkaffe og der vankede et Stykke Wienerbrød til hver, det blev egenhændig afhentet af Far og kostede 5 øre pr Stk. Vi kom i Søndagstøjet og de Voksne gik i Kirke den ligger helt nede ved Havet, der var ingen Varme og om Vinteren var Folk belæsset med Tæpper, Fodposer og Muffer for at holde den 3 Timers Gudstjeneste ud. Men Kirken var altid fuld, Præsten var den kendte Aschenfeldt-Hansen og næsten alle gik i Kirke. Vi fik gerne Kødsuppe til Middag. Kl 3 skulde vi i Søndagsskole i Missionshuset, et ikke altid lige velkommen Afbræk i Friheden, men afsted skulde vi, Toøren til Negerdrengen var med og naar vi kom hjem, gik Far gerne med os i Skoven og vi saa paa Cricket Spillere, trillede ned ad Bakkerne eller Far lejede en Baad for 25 øre i Timen og sejlede op ad Aaen med os. Det traf ogsaa vi stod ved Pavillonen og hørte paa Musikken, der blev spillet af Kjærs Orkester, et dygtigt Orkester som i 3 Generationer forsynede Byen med Musik. Engang saa vi en Luftspejling oppe paa Bakken bagved Skoven. Far havde gerne en Kikkert med, saa vi kunde se ud over Havet, se Skibene og Læsø. Om Aftenen gik vi Tur ved Stranden og de er uforglemmelige i min Erindring. En sjælden Gang lejede Far en Charabanc og kørte med hele Familien en Tur ud til en eller anden Bondegaard ude i Oplandet. Han havde mange Kunder helt til Dronninglund. Det var enkle og jævne Adspredelser, men hvor levede man sammen den Gang i 90'erne.

Fester. En tilbagevendende Begivenhed i mit Barndomshjem var Barnedaab, der blev lejet en lukket Landauer hos Vognmand Carlsen og vi store fik Lov at køre med til Kirken og blev i Vognen udenfor mens Begivenheden foregik i Kirken. Der var ikke andre Gæster end Fadderne og Traktementet var som Regel Suppe. Konfirmationen var ogsaa i al stilfærdighed, den sidste Gang Konfirmanderne var til Præst havde de Offer med, jeg tror det beløb sig til 5 Kr for jævne Folk. Dragten var sort for Pigernes vedkommende og Jakkesæt til Drengene. Julen var Aarets største Fest. Vi havde stort Juletræ hjemme, fik Gaver og Gaasesteg og Huset lugtede af brune Kager, Klejner og Rødkaal. Længere henne i Juleugen var der Juletræ i Missionshuset med Poser til Børnene, Appelsiner og vi fik Chokolade. Dette var Julens andet Højdepunkt. Det tredje var Nytaarsaften, hvor der blev skudt kraftigt uden Forbud. Og det gjaldt om hvem der kunde hitte paa de morsomste Løjer. Engang fyldte vi en Postkasse med Ærter og da den blev lukket op trillede de helt ned til Gadedøren fra 2den Sal. Harmløst - eller stjæle en lang Række Kaffekander og hænge dem paa Række højt oppe mellem Træerne. Om Sommeren husker jeg Grundlovsfesten med de politiske Talere. Det var jo mest Venstre, Wilhelm Lassen, P. Pinstrup og Redaktør Vilh. Carlsen, Hjørring. Og saa var der saa mange fulde Mænd altid ved den Lejlighed.

Ferie. Der var aldrig nogen af jævne Folk der holdt Ferie, men der var paa Kurhotellet i min Barndom Folk der ferierede, mest Københavnere og de blev betragtet med Ærefrygt af os andre. Dog husker jeg engang min Far og Mor sammen med 2 Børn foretog en Rejse til Gerlev ved Randers. Vi kørte med Tog til Aalborg og gik et langt Stykke til Hadsundtoget, Banegaarden var ikke bygget endnu. Det var en sjov Bane, i hver Ende af Vognene var en halvrund Platform med Bænke, hvor man kunde sidde og nyde Udsigten under Kørselen, Farten har nok været temmelig ringe. Men dette var en særlig Begivenhed, og ellers gik Livet sin jævne Gang. I Skoleferierne nød vi Tilværelsen ved Skov og Strand, sejlede i Aaen og fiskede Skaller og Aborrer. Og der var ingen Bussemænd, der kom efter Børn, vi var aldrig bange og Forældrene heller ikke for at der skulde tilstøde os noget.

Gaden. Gaden vi boede i hed Vestergade der var toppede Brosten og Rendesten og der skulde om Sommeren luges Fortov, en nedværdigende Bestilling at blive sendt ud med en Kniv og en Sæk at ligge paa. Der var Gadelygter med Petroleumslamper, senere blev det Acetylengas. Der var en lygtetænder, der hed Knoblauch, en af Byens Origenaler, en kæmpestor Mand, han var ogsaa Barber og Natvægter. Naar vi om Vinteren spændte alle Slæderne bagefter hinanden gennem Gaden og kom i Vejen for ham skar han Rebene over og vi flygtede rædselslagne. Der var hverken Pumper eller Brandstandere, men et Sprøjtehus med en Brandsprøjte, der blev drevet med Haandkraft og vist var utæt. Hunde og Katte færdedes ugenert paa Gaden og nogle enkelte Avlsbrugere drev deres Køer gennem Gaden. Men Gaden blev fejet af hver Ejer og om Vinteren kørte Sneplov der var 2 Brædder slaaet sammen i en Trekant og trukket af Heste, Sneen taarnede sig op i Volde paa begge Sider af Gaden men der var ingen Biler og Vognene tog det med Ro. Kun naar Herskabet fra Sæbygaard viste sig i en flot Kane med 2 store Heste for Net over Hestene, det naaede helt ind i Slæden, Klokkerne ringede og Herskabet sad godt indpakket, bagpaa sad Kusken i Liberi, blev der Røre i Gaden. Om Sommeren kørte de i Charabanc, der var altid Gæster der. Butikker og deres Udstyr var tarveligt, set med Nutids øjne men for Barnet var det straalende. Min Far anskaffede engang til Jul et Uhrværk, det var 2 Engle, der trak i en Kirkeklokke, der ringede, det blev anbragt i Butiksvinduet, saa vidste vi nu var det Tid at gaa paa Juleudstilling, det fik vi Lov til ved at spørge: Maa vi se Juleudstillingen og maatte saa beundre Udstillingerne inde i Butikken, men kun een Gang. Der var en Legetøjsforretning nede ved Siden af Apoteket der kunde manfor 25 ørefaa en fin Gave til en Fødselsdag. Apoteket ser i 1954 ud som i 1897. De samme Messingmortere, den samme Skranke og Træsofaen hvor man dengang skulde vente i Timevis, mens Pillerne blev lavet. Men det er vel af Pietetshensyn. Der blev holdt aabent i alle Butikker til Kl 22 fra Kl 6 om Morgenen. I Købmandsbutikkerne stod islandsk Lammekød i Tønder sammen med Sild, amerikansk Flæsk, grøn Sæbe, under Loftet hang Spande Koste Potter Reb og Vinduerne var ganske smalle med en 4-delt Rude i Jernramme. Men Omsætningen var stor. Bønderne kom med deres Vogne med Korn, Æg og andre Produkter og fik Varer med hjem. Der vankede gerne Kaffe eller Portvin naar der var spændt fra, en Gaardskarl var et fast Inventar. Slagterierne var begyndt og Mor kom ned i Fars Butik og slog Mærker med Tal i til Bøndernes Grise, naar de skulde sendes af sted, Mærkerne kostede 2 øre pr Stk og det var hendes Lommepenge. Et Kræmmerhus Bolsjer kostede 2 Øre og en Chokoladegriffel 5 øre. De fleste Købmænd var velhavende og var det konservative Islæt i Byen sammen med Embedsstanden der var meget bornert og aristokratisk. Haandværkerne var næste Trin paa Stigen. Der var et stort Garveri og i Gaden bagved var deres store Garvekar, hvor Huderne blev lagt ned, de udsendte en frygtelig Stank. Karrene var 3-4 m dybe og et Par Meter brede. Naar der var meget syge Folk i Byen blev der købt Bark hos Garveren, der blev strøet paa Gaden udenfor den Syges Hjem for at dæmpe Vognrumlen. Den meste Handel foregik i Butikkerne. Mælken blev købt paa Mejeriet, men det hændte der kom Vogne til Byen med Frugt, saa lejede de Arrestforvareren til at gaa med Tromme gennem Byen og bekendtgøre f Eks: "Böhmiske Blommer faas i Købmand Kjelgaards Gaard". Han fik 2 Kr. for at raabe igennem Gaderne. Samme Arrestforvarer var kendt af alle Smaalovovertrædere som en godgørende Mand. Naar der vankede 5x6 Dages Vand og Brød fik de en extra god Forplejning den Dag som laa imellem Raterne. Men jeg husker Gartner Henriksens Kone der hver Sommer trak med en lille Trækkevogn med friske Kartofler, Rabarber, Gulerødder og Jordbær. Der var ikke saa mange Slags Grøntsager som nu om Dage, og kun om Sommeren. Jeg husker ikke der var Drivhuse, men nok Mistbænke. Hvor var der mange Origenaler i Byen og mange af dem var smaa Mænd, der vel bar paa et Mindreværdskomplex i den Anledning. Konsul Ørum ogsaa kaldet "Bette Ørum" boede i Bindingsværkbygningen paa Hjørnet af Algade og Vejen over Møllebroen. Hotelejer Clasen, der var saa tyk, at de sagde om ham, der blev Højvande ved Læsø, naar han gik i Vandet. "Cornet" en lille Manufakturhandler med en garderhøj Kone. Uhrmager Bruun, der byggede et rundt Taarn, hvor han kunde se ud til alle Verdenshjørner - "Bebbe Kræn" en Fisker, der var meget indremissionsk og naar han ved Maaltider blev rakt Kniv og Gaffel, erklærede: Jeg bruger den gaffel, Vorherre har givet mig, nemlig Fingrene. En Kvinde med et mægtig Overskæg, Hanne Tyvstrup erklærede at dette ogsaa var Vorherres Værk og ikke maatte fjernes. Og jeg husker fra mit Hjem, at der 2 Gange om Aaret kom en gammel Slægtning, Eneboeren i Tolne Bakker, Georg Bruun. Han var en høj smuk Mand, som efter en ulykkelig Kærlighed var gaaet helt i Staa, han var Lærer, men trak sig tilbage i Tolne Skov, byggede sig et lille Hus og levede i 30 Aar helt alene optaget af at studere Stjerneverdenen i en selvlavet Kikkert og arbejdede paa et Værk: "Den guddommelige Vilje. Mennesket og Naturen", som han prentede, den var paa 7-800 Sider og Vilh. Carlsen Redaktør af Vendsyssel Tidende fik trykt 150 Exemplarer i Facsimiletryk. Han levede af c 200 Kr om Aaret. Kom iført en lang Skødefrakke, kantet med Silkebaand, Træsko og hvide Uldstrømper og han sang for os Børn: Kejseren af Kinesiens Land, det var vist en politisk Satire. Og der var "Mog Kristiane" og mange flere, der lyste op i Gadebilledet.

Befordringsmidler. De fineste Befordringer var Herskabets paa Sæbygaard og det var Landauer, Charabanc og flot Slæde om Vinteren. Men Gummihjul var der intet der hed og Bøndernes Vogne var Arbejdsvogne, og Fjedervogne med 2 Agestole i, gerne forspændt et Par store Heste, de smaa Nordbakker var kun for dem fra Lyngsaa og lignende magre Jorder. Jeg husker Postvognen, der gik til Frederikshavn, en gul lukket Vogn, saa kunde man tage med Toget derfra. Men i 1903 kom Jernbanen fra Aalborg og jeg husker, at Vognene kom med en Damper til Sæby og der blev lagt Skinner op igennem Byen med et Lokomotiv, der trak Vognene op til Stationen. Det var en mægtig Begivenhed, da det første pyntede Tog gled ind paa Banegaarden fra Aalborg fyldt med prominente Personligheder.

Hoteller. Der var et Utal af Beværtninger og Hoteller i saadan en lille By. "Kuk No 1." "Kuk No 2." "Pi Røntved", "Peter Hansen" alt sammen Beværtninger med sandstrøet Gulv og stinkende af Øl og Kaffepunch, der var mægtige Spytbakker paa Gulvene, alle spyttede bravt og hvor blev der drukket. Byens pæne Folk gik paa Hotel Harmonien eller Clasens Hotel, fik sig en Morgenbitter eller drak Portvin. Mange var Kvartalsdrankere, det varede saa 8 Dage, hvor de drak bravt for at dukke op, blege og forsoldede, parat til det daglige Liv igen. Der var Kurhotellet, hvor der boede Sommergæster, den meget omtalte Jernkilde trak Folk til, de drak et Glas Vand, suget op af et Glasrør for ikke at misfarve Tænderne, spadserede en halv Time og fik endnu et Glas. Pris 5 Kr pr Sæson. Maaske hjalp Turen i frisk Luft ligesaa meget paa de blegsottige Frøkener som Jernvandet. Der var stor Forskel paa den øverste Del af Byen med de Handlende og Haandværkerne og den nederste Del nede ved Havnen, hvor Fiskerne boede, fattige og børnerige. Jeg husker vi i mit Hjem havde en Tjenestepige, der var 17 Børn i hendes Hjem og i en Uge bortrev Difteritis 5 Søskende der. Der var sjældent andet Indbo end et hvidskuret Bord og en Slagbænk, samt et Par Dobbeltsenge Men en enkelt driftig Fisker begyndte at opkøbe de andres Fisk, sende dem med Jernbanen til Tyskland, pakket i Is, der om Vinteren blev savet paa Aaen, naar den var tillagt og opbevaret i Huse med dobbelte Vægge. Han endte som en rig Mand, men tilsidst gik det op for Fiskerne at de kunde slutte sig sammen og selv tjene de Penge og med Motorbaade og Kuttere gik det fremad efterhaanden. Noget der bidrog til at udjævne Standsforskellen blandt Byens Indbyggere var den store indremissionske Vækkelse, den greb mest Haandværkere og Fiskere og gjorde dem til et Samfund. Men de der stillede sig udenfor var de vantro og saa kom Skellet til at gaa paa tværs af social Forskel. Men Hjælpsomhed og godt Naboskab var en Selvfølge og Folk tog Del i hinandens Ve og Vel, der var jo ogsaa Sladder men mere virkelig Interesse for hverandre. Der var jo ingen social Hjælp den private Velgørenhed var stor, men vel ofte ydmygende at modtage og gjorde afhængig. Byen havde c 2000 Indbyggere og det var kun Smaavirksomheder en enkelt Skomager drev det til at blive Fabrikant og et Jernstøberi var der. Vi Børn stod tit Vinteraftener og kiggede ind i Jernstøberiet, hvor Mændene gik med det smeltede Jern i store flade Kar, der blev hældt i Forme, (et Fejltrin og Ulykken var sket). Det saa fantastisk ud. Men ellers var det hele smaat og nøjsomt, kun Købmændene havde stor Forretning. Der kom Bønder helt fra Dronninglund og handlede, men da Banen kom, begyndte der ved Stationen at nedsætte sig Haandværkere og Brugsforeninger dukkede op, saa det blev ikke til særlig Gavn for Byen med den Bane. Nu om Dage er Billedet jo ændret - Byen er dobbelt saa stor, flere Virksomheder er kommet til og Turiststrømmen har ogsaa fundet Vej til Sæby. De lægger mange gode svenske Kroner i Byen, alt er anderledes. Byen sover ikke mere Tornerosesøvn.

Offentlige Personer. Den fineste Mand i Byen var Borgmesteren i 3-kantet Hat og flot Uniform ved højtidelige Lejligheder. Borgmesterboligen ligger i Algade, et saare almindeligt Hus, men dengang betragtet med Ærefrygt. Naar Borgmesterens Damer iført fodlange Kjoler og med Hat gik gennem Byen for at gaa til deres Tennisbane oppe i Skoven fulgte vi i ærbødig Afstand for at se til udenfor Staaltraadsnettet. Det var Indbegreb af Fornemhed "at de spillede Tennis." Præsten var jo ogsaa meget højt paa Straa. Man skulde bede om Lov til at gaa til Alters og han blev jo betragtet med stor Ærbødighed. Saa var der Læge, det var Huslæge, ikke Sygekasse dengang. Jeg husker, da vi skulde vaccineres for Kopper. 6 lange Flænger paa Overarmen, Arrene er tilsyne efter 60 Aars forløb. Der var Herredsfuldmægtigen, der skulde rejse ud i Oplandet og holde Auktioner, ved disse Lejligheder blev der drukket bravt det var et fugtigt Embede at være Herredsfuldmægtig. Arrestforvareren er allerede nævnt. Over Døren paa Raadhuset stod "For Retfærdigheden". Jeg syntes der skulde staa "For Uretfærdigheden". Og husker at der sommetider var Børn der blev straffet med Ris paa Raadhuset. Paa Raadhuset blev holdt Folketingsvalg - Min Svigerfar har fortalt, at han engang gik til Sæby for at stemme. Han blev indhentet af Bruun Ormholt, der kom kørende med et Læs Daglejere, der skulde ned at stemme. "Vil du have Køren" sagde Godsejeren. "Nej, jeg er Venstremand" sagde Svigerfar og gik sine 3 Mil til Sæby. Det var ogsaa en maade at fiske Stemmer paa og det skete ved Haandsoprækning, saa mange var jo økonomisk bundne af deres Arbejdsgiver. Men Venstre gik af med Sejren. Vendsyssel Tidende kom i hvert Hjem og Redaktør Vilh Carlsen var jævne Folks gode Vejleder, pudsig nokfik ogsaa Folk af anden Mening Lov at skrive i hans Avis. Der var en lille lokal Avis Sæby Folkeblad men det var mest historisk Interesse, der prægede dens Redaktør og han tog saa vidt jeg ved ikke politisk Standpunkt. Der var 2 Skoler, Kommune og Realskole. Der var et Sygehus meget lille og ingen Læge til mest Gamle der skulde plejes og et Epidemi Sygehus med et Par gamle Damer, der havde de Syge i Entreprise og skulde prøve at tjene noget ved det. Det laa nordfor Byen og var under al Kritik. Naar Folk blev syge og skulde opereres tog de til Frederikshavn eller til København. Det var jo en stor Begivenhed dengang og ulige mere risikofyldt end nu om Dage. Der var en gammel Stiftelse af en Borgmester Chr Ruus. Der boede 4 gamle Koner gratis. Og i Vaabenhuset i Kirken stod en mægtig Træblok, hvori Midler til Hospitalets Drift kunde lægges. Der var ingen Alderdomshjem, ingen Biblioteker kun et privat, hvor man kunde laane Marie Sofie Schwartz og Marlitts Romaner, saa vi led af konstant Bognød. Det bedste var den dejlige Skov og Havet. Der var 2 Badeanstalter med 2 Km Afstand - en for Herrer lige nordfor Havnen og for Damer nordligere. Man klædte sig af i Badehusene, og der førte en Bro et godt Stykke ud i Vandet. Damerne var i voldsomme Badedragter med Bukser bundet neden under Knæet stor Bluse og en vældig Voksdugs Badehætte, der daarlig kunde rumme den store Frisure. Børnene klædte sig af paa Strandbredden men efter Konfirmationsalderen kunde man ikke det. Der var mange Foreninger: Musikforening, Borgerforening og Haandværkerforening med Baller og Juletræ. Der var Gymnastik for unge Piger og det var Indbegrebet af Emancipation at gaa gennem Byen i Gymnastikdragt under Frakken og med Haaret i en Fletning ned ad Ryggen! Noget af det jeg husker bedst er Markedsdagene. Da var der Borde med Frugt hele Byen igennem hvor der kunde stilles et op, der var Pottemagerhandlende og Masser af Køer, heste, Faar, der var Kraftprøve og Kagetelte med røde Markedshjerter og Beværtertelte, hvor Folk drak sig fra Vid og Sans. Der var Honningkagetelte og hele Byen morede sig. Vi fik 25 Øre at gaa til Marked for og fik meget ud af den Pengesum. Og ved November, naar de unge skiftede Plads, og Husbond hentede den nye Karl eller Pige med et Skab bag i Vognen. Men altid var der Drik - hvor der blev drukket dengang. Brændevin til 50 Øre pr Pot. Øl og Kaffepunch, det var frygteligt.

De Fremmede. Og saa var der de Fremmede. En Tid holdt der mange af Tidens Skønaander til i Sæby. Jeg husker baade Herman Bang, der skrev "Sommerglæder" i Sæby og "Hotel Brasen" en let Omskrivning af Hotel Clasen. Holger Drachmann en mægtig Skikkelse iført en blaa Slængkappe og graa bredskygget Hat. Gustav Wied som brugte røde Strømper, hvad der var Udtryk for stor Letsindighed efter Borgernes Mening. Han boede paa Rolykke der ejedes af Skovridder Friis, hvis Kone drev Sommerpensionat. Der var den fine Henrik Ibsen som brugte Fru Engelke Friis til Model i sin "Fruen fra Havet". Hun blev siden en bekendt Variete Stjerne og engang hun i Frederikshavn optraadte i "Taxameterkuskens Datter" lejede Byens Borgere et Extratog og rejste derop. De vendte dybt forargede tilbage, hun havde kun haft en Kjole paa bestaaende af Strimler over Tricoet. Hun var et ejegodt Menneske men flygtede fra den lille snævre By. Der var Maleren Zacho. Hvor har vi tit staaet musestille og set ham male de smukke Motiver fra Aaen og Skoven. Der var den lille fine Ingeniør Reimers, der slog sig ned i Byen med Kone og deres syge Datter der kom dertil i Rullestol og blev helt rask takket være den friske Luft, de boede i det nuværende "Betania" over Langebroen. Men den konservative Del af Byen var bange at de letsindige Fremmede skulde ødelægge deres By og der blev intet gjort for at holde paa dem, saa de fortrak til Skagen og første langt senere gik Turismens Betydning op for Sæby. Men endnu vil den Fremmede finde den gamle Kerne der repræsenterer det gamle Sæby. Udenom er de ny Kvarterer, der lige saa godt kan ligge i enhver anden By. De svandt, de svandt de blide Barndomsdage."

(Marie Magdalene Schous erindringer er nedskrevet ca. 1960. Originalen findes hos CD.IVA.a. Erling Bjerreskov, Christian IX's vej 16,5230 Odense M.)

1. ↑ Folketællingen i Danmark 1. Februar 1901
   FT1901 Sæby, Vestergade (opslag 26).
2. ↑ Bjerreskov, Karsten. Thora Sophie Bruun fra Dansbjerg. (manuskript (1993)).