Person:Claus Nielsen (8)

I 1756 rejses der af Christen Mønboe til Knivholt en sag ved Horns Herredsting mod Christen Andersen der er Landsoldat og bor i Mejling. Christen Andersen, har i stedet for at arbejde på Knivholt, hvor han hører til, taget tjeneste hos Claus Nielsen i Store Håbendal, der hører under Eskær gods.
Uenigheden begynder allerede i 1754, hvor der 1. april noteres i Herredstingbogen: Christen Andersen i Mejling har i mindelighed indfundet sig på Knivholt gods til tjeneste, og sagen frafaldes derfor 14. juni 1756 anlægger Christen Mønboe igen sag mod Christen Andersen. Sagen udsættes til 21. juni. Ved dette retsmøde inddrages også Claus Nielsen i Store Håbendal i sagen. Sagen bliver igen udsat, da Christen Andersen skal møde til Bataljonssamling. 8. juni 1756 stævner Christen Mønboe igen Christen Andersen og Claus Nielsen. Claus Nielsen, for at have beholdt Christen Andersen i sin tjeneste, efter at han var indkaldt 5. juli 1756 afholdes der retsmøde. Christen Andersen og Claus Nielsen møder med prokurator Heinrich Lübecker som forsvarer.
Christen Andersen forklarer for ret¬ten, at han ikke vidste, han gjorde noget forkert, tværtimod havde han taget tjeneste hos Claus Niel¬sen, hvor han kunne nyde fornø¬den pleje med øl og mad samt en årlig løn på 12Slettedaler, så han havde helbred til at møde til Hans Majestæts tjeneste, og han håbede ikke, at Mønboe ville tvinge ham til at tage tjeneste hos en af hans for¬armede bønder, hvor han kunne blive forhungret og dermed unyt¬tig til Hans Majestæts tjeneste, når og hvor det blev påbudt.
Claus Nielsen mener sig også uskyl¬dig, da Christen Andersen søgte tjeneste hos ham, hvor han vidste, at han kunne få en god forplejning med kost og løn, så han kunne gøre nytte hos Hans Majestæt. Claus Nielsen havde heller ikke ventet, at det ville være Mønboe ubehageligt, at han kunne vide, at Christen Andersen nød god pleje, så han var i stand til at udføre sin tjeneste hos Hans Majestæt.
Lübecker mente også, at det var på sin plads, at dommeren ville pålægge Mønboe at betale sagens omkostninger. Godske Worm, der mødte for Chri¬sten Mønboe så helt anderledes på sagen. Dommeren optog sagen til kendelse 4 uger senere.
2. august 1756: Dom i sagen, som af Christen Mønboe til Knivholt er anlagt mod Landsoldaten Christen Andersen i Mejling og Claus Nielsen i Store Håbendal. Christen Andersen dømmes til at møde på Knivholt og tage arbejde efter ordre, samt in solidum med Claus Nielsen at betale dagsbøder á 8 skilling fra 2222. april 1756 til sagens udgang, og at betale sagens omkostninger 8 Rigsdaler. Og Christen Andersen betaler 2 Rigsdaler til Flade sogns fattige.
Her ser vi, hvad Stavnsbåndet betød. Hvis en mand var født på en gård eller hus, som hørte til et bestemt gods, var han stavnsbundet til godset og måtte ikke tage tjeneste andre steder. Der er ingen tvivl om, Christen Mønboe rejser sagen, fordi han mener, han lider tab, hvis en af ”Hans” soldater arbejder på en gård, der hører under et andet gods - i dette tilfælde Eskær.
Kilde: Notater i Herredstingbogen for Horns Herred.
Fra "Af Aasted Sogns historie" (af Orla Thomasberg)